Du har sikkert hørt om lønforskellen mellem kønnene, men hvad med smerteforskellen mellem kønnene? Eller forskellen i adgang til forskning mellem kønnene? På trods af alle de fremskridt, vi har gjort i retning af ligestilling, findes der stadig iøjnefaldende huller i sundhedsvæsenet, som betyder, at alle, der ikke er cis-mænd, bliver underbehandlet, ikke bliver hørt og ofte lider af smerter.
Så hvor stammer disse mangler fra, og hvad kan vi gøre ved dem? Lad os se nærmere på det med Lunette.
*Bemærk: Vi bruger udtrykket »kvinder« gennem hele denne artikel for at sætte fokus på historiske skævheder, men vi anerkender, at mange af de personer, der er berørt af disse forskelle, ikke identificerer sig som kvinder.
Hvad er kønsforskellen på sundhedsområdet?
Man kunne håbe, at videnskab, medicin og forskningsområder, der bygger på fakta, ville være immune over for fordomme. Men sandheden er, at dit køn kan have indflydelse på kvaliteten af den behandling, du modtager. Og hvis dit køn krydser med race, social klasse eller transidentitet, kan ulighederne være endnu mere markante.
Her er blot nogle få tal, der understreger virkeligheden bag forskellene i sundhedstilstanden mellem kønnene:
- Kvinder har 25 % mindre sandsynlighed end mænd for at få smertelindring;
- Kvinder har 50 % større risiko for at blive fejldiagnosticeret under et hjerteanfald;
- Sorte kvinder har 5 gange større risiko for at dø under fødslen;
- Det kan tage op til 12 år at få stillet en diagnose for endometriose;
- I 2024 angav 62 % af kvinderne, at de følte, at deres smerter blev afvist af sundhedspersonalet – en stigning på 27 % i forhold til 2023.
Disse mangler er ikke bare frustrerende, de er farlige.
Kønsforskellene i sundhed – hendes historie
For at forstå, hvordan vi er nået hertil, må vi gå langt tilbage i tiden. Gennem historien er kvindekroppen blevet misforstået, ignoreret og endda frygtet. Selv Aristoteles, der ofte betegnes som den moderne medicins fader, beskrev kvindekroppen som »en lemlæstet mand«. Charmerende.
I århundreder tilskrev lægerne symptomer som træthed, angst og seksuel lyst til en »vandrende livmoder«. Senere blev netop disse helt normale oplevelser stemplet som hysteri – en påstået psykisk lidelse, der kunne føre til indlæggelse på en psykiatrisk institution. Og ja, den diagnose holdt sig helt frem til 1980’erne.
Mens mænd i årtusinder har stået i centrum for den medicinske forskning, er den grundige undersøgelse af kvindens krop først begyndt inden for de seneste 100 år. Vi har meget at indhente.
Vær opmærksom på forskningskløften
Man skulle tro, at situationen ville blive bedre, når lægerne først havde fået indsigt i hormoner og menstruationscyklussen. Men i stedet skabte det endnu en barriere. Forskere hævdede, at kvindelige hormoner indførte »for mange variabler« i kliniske forsøg, og derfor udelukkede de kvinder fuldstændigt. Først i 1990’erne pålagde FDA, at kvinder skulle inddrages i medicinsk forskning.
Antagelsen? At mænds og kvinders kroppe kun adskilte sig med hensyn til kønsorganerne. Som dr. Alyson McGregor udtrykker det: »Kvinder var bare mænd med bryster og æggeledere.« Denne tankegang forklarer, hvorfor verden er indrettet efter mænd, lige fra telefonstørrelser til klimaanlæg på kontorer. Irriterende? Ja. Livstruende? Nogle gange.
Omkostningerne ved kløften
At udelukke kvinder fra medicinsk forskning har konkrete konsekvenser:
- Kollisionstestdukker er udformet efter mandlige kroppe, hvilket udsætter kvinder for en større risiko ved bilulykker;
- Kvinder har taget en overdosis af lægemidler som Ambien, fordi doseringen var baseret på mænds fysiologi;
- Mindre end 2,5 % af den offentligt finansierede forskning er rettet mod reproduktiv sundhed;
- Selv graviditet, som hvert år rammer 10 % af kvinderne,modtager kun 2 % af forskningsmidlerne;
- Erektil dysfunktion (som rammer 19 % af mændene) er genstand for fem gange så meget forskning som PMS (som rammer 90 % af kvinderne).
Lad den forskel tale for sig selv.
Smerten ved ubevidste fordomme
Manglen på forskning og finansiering skaber en perfekt storm, men ubevidste fordomme hælder benzin på bålet. I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet *The Journal of Pain* så deltagerne videoer af mænd og kvinder, der havde smerter. Kvinderne blev oftere afvist med den begrundelse, at de overdrev, mens mændene blev taget alvorligt og fik ordineret medicin. Denne fordom er en af grundene til, at 90 % af personer med endometriose fortæller, at de ikke bliver troet, når de beskriver deres symptomer.
Hvad kan vi gøre?
Lær mere
Viden er magt. Læs bøger som *Sex Matters* af dr. Alyson McGregor og *Invisible Women* af Caroline Criado-Perez for at forstå årsagerne til fordomme inden for lægevidenskaben.
Donér
Støt organisationer, der finansierer forskning i reproduktiv sundhed, såsom:
- World Endometriosis Research Foundation;
- Kvinders trivsel.
Brug din stemme
Ingen kender din krop bedre end dig selv, og ingen bør sætte spørgsmålstegn ved dine egne oplevelser. Stå fast på dine rettigheder i sundhedsvæsenet. Stil spørgsmål. Gå imod nedladende holdninger. Du fortjener at blive hørt og troet på.
Kønsforskellen i smerteoplevelse er ikke blot en statistik – det er en virkelighed, som millioner af mennesker oplever. Men ved at øge bevidstheden, kræve bedre forskning og gøre vores stemme gældende kan vi begynde at mindske denne forskel. Hos Lunette mener vi, at sundhedspleje skal være inkluderende, evidensbaseret og fri for fordomme. For alle fortjener en pleje, der lytter, respekterer og styrker.
Vil du være med til at sprede budskabet? Del dette opslag, start en samtale, og følg os på @lunettecup.
foto: Dragan Vavan (Pinterest)
