Da jeg var teenager, var min vagina yderst problematisk. Den var alt for humørsyg. Den var ekstremt mystisk. Den var usædvanlig mikroskopisk. Det føltes, som om der var en mur, der blokerede den almægtige indgang til mine nedre regioner. I lang tid var jeg ikke engang sikker på, at jeg overhovedet havde en vaginalkanal, fordi det var umuligt at få adgang til den, at bruge den og… at få nydelse. Nu, hvor jeg er mere fortrolig med min egen anatomi, indser jeg, at nydelse for mig IKKE har noget som helst at gøre med vaginaen, men ALT at gøre med den herlige klitoris. Hvem har brug for penetration, når man har cunnilingus, ikke sandt, MIN KROP?
Men jeg kommer vist lidt væk fra emnet. Jeg ønskede mig desperat en følelsesmæssigt stabil, helt ligetil vagina, hvor man »nemt kunne få en penis ind«. Jeg var også interesseret i at kunne indsætte en tampon eller – endnu bedre – en menstruationskop (selvom jeg på det tidspunkt ikke anede, at sådanne silikonecylindre til menstruation overhovedet var blevet opfundet endnu). I årevis og årevis og årevis brugte jeg engangsbind (og forblev jomfru) helt ind i mine tidlige tyvere. Til sidst opdagede jeg efter et besøg hos en gynækolog, at årsagen til mine problemer var, at jeg havde noget, der hedder en septat jomfruhinde, hvilket, hvis du ikke kender til det, er en kæmpe mængde jomfruhinde (det medicinske udtryk for det). Der er specifikt et tykt bånd på tværs af skedeåbningen, og det var netop det, der gav den der murstensvæg-fornemmelse. Mysteriet var løst. Min skede var hverken humørsyg eller mikroskopisk. Den havde simpelthen bare meget hymen.
Så jeg gjorde det, som enhver anden med en kæmpe jomfruhinde gør. Jeg fik den fjernet kirurgisk. Nu kan jeg i det mindste sige, at jeg mistede min jomfruelighed til en læge. Det er da ret fedt, ikke? Men selv efter at jeg officielt havde mistet min kirurgisk fjernede jomfruelighed (i den modne alder af 21), havde jeg på en eller anden måde STADIG problemer med at proppe en klump bomuld derind. Det kunne have været nerver, frygt og traumer fra mine jomfrudage i fortiden. Det kunne have været min manglende erfaring med genstande, der ikke er peniser. Det kunne have været, at mine nedre dele protesterede mod kemikalier, blegemiddel og syntetiske stoffer, der skadede mig indefra og ud, uden at jeg overhovedet var klar over det.
Uanset hvad det konkrete problem var, lykkedes det mig kun et par gange at få en tampon ind, og det skete hovedsageligt, fordi jeg var på rejse og gik rigtig meget rundt, og der var udsigt til at svømme i en pool. Derfor var bind ikke rigtig en mulighed. Men bortset fra disse få tilfælde måtte jeg ty til et ekstremt ubehageligt, ulækkert og støjende hygiejnebind (et udtryk, jeg afskyr). Uanset hvor gammel, uddannet eller seksuelt frigjort jeg blev, skræmte tamponer mig stadig. Hvad nu hvis jeg fik toksisk chok? Hvad nu hvis jeg ikke kunne finde snoren? Hvad nu hvis min livmoder SLUGTE DEN HELT, OG JEG SÅ 9 MÅNEDER SENERE FØDTE ET SKRÆKKELIGT TAMPON-BARN?
Det var alt for meget for mig. Jeg fandt mig i min elendige skæbne som evig bruger af engangsbind og fortsatte med mit liv. Det var i hvert fald sådan, indtil jeg startede en podcast om menstruation ved navn »The Crimson Wave«, hvor den ene gæst efter den anden anbefalede menstruationskoppen til mig. »Hvad er det for en menstruationskop, I taler om?« spurgte jeg, helt utrolig over, at noget andet produkt overhovedet kunne passe til mine besværlige dele. Men da min tredje veninde sagde: »JESS. Af alle mennesker burde netop du prøve den, da du hader tamponer, ikke er vild med bind og har en MENSTRUATIONSPODCAST«, så havde de jo ret. Som man siger: »Hvis du ikke kan lide noget, så skift det ud«. Jeg havde valgt at følge det mindre kendte ordsprog: »Hvis du ikke kan lide noget, så bliv ved med at bruge det, indtil du er 26 år gammel – og også indtil du dør«. Men jeg tænkte, at jeg ville skifte taktik, være vild og skør og prøve noget nyt. Hvad havde jeg at miste? Mit polstrede skridt var allerede i en tilstand af lidelse, og det kunne ikke blive værre end det.
Så jeg købte en menstruationskop i en helsekostbutik. Selvom den kostede mere end engangsprodukter, tænkte jeg, at hvis det nu skulle vise sig at fungere, ville den holde i yderligere fem år, og det svarer til en kæmpe besparelse. Men selvom jeg var super begejstret for muligheden for at finde en mere vagina-venlig løsning, var jeg stadig bange for, at denne løsning ville svigte mig, ligesom de andre havde gjort. Så jeg lod koppen ligge i den forseglede æske i fire menstruationscyklusser. Hver måned kiggede jeg skeptisk på den, rystede på hovedet og traskede surmulende over på toilettet for at fjerne klæbemidlet fra endnu et trist bind, som jeg satte fast på mine skuffende trusser.
Så, en dag, fik jeg direkte øjenkontakt med koppen, smed al forsigtighed over bord og råbte: »Skidt med det! Nu tager jeg springet!« – hvilket i øvrigt også var det, jeg sagde, da jeg så en penis for første gang. Jeg rev æsken op, læste brugsanvisningen, prøvede en foldemetode, som jeg håbede var den rigtige for mig, lukkede øjnene, spredte mine skamlæber, løftede benet, tog en dyb indånding og tog det forbandede spring. Til min overraskelse gled koppen lige ind, og ikke nok med det – jeg kunne næsten ikke mærke den indeni mig. Det var den der »ingen-følelse«, som mine veninder altid havde fortalt mig, at de oplevede med tamponer. Det var præcis, som jeg havde drømt om, og jeg var i den syvende himmel. Koppen fyldtes op i løbet af dagen, og jeg glemte fuldstændigt, at dette fantastiske produkt sad inde i mig. 12 timer senere, mens jeg tømte blæren, sagde jeg: »Åh ja! Jeg burde vel… tømme den nu, tror jeg?” Og det gjorde jeg. Jeg pressede lidt, greb fat i snoren, trak fast, og igen gled den lige ud. Det gik lige så glat som smør i skeden. Jeg hældte blodet ud i toilettet, vaskede den og satte den straks ind igen. Ingen nervøsitet. Ingen frygt. Bare ren lykke.
Det var for to år siden, og jeg har aldrig fortrudt det. Koppen VAR min redning og er det stadig. Og det bedste ved det hele er, at jeg stadig kan få oralsex, selvom den sidder derinde. Hvem har brug for penetration, når man har cunnilingus, ikke sandt, MIN KROP?
Vil du læse mere? Gå til http://msjessbeaulieu.tumblr.com
foto: med tilladelse fra Pinterest
