Ræk hånden op, hvis du har en million ubesvarede spørgsmål om din krop.
Brystvorter.
Bryster.
Vaginaer.
Vulvaer.
WOW.
Det er meget at holde styr på – især når en af dem (eller dem alle sammen) begynder at opføre sig helt anderledes, end de plejer.
*nu kommer internettet*
Jeg ved, at vi alle på et eller andet tidspunkt har søgt på Google for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i vores kroppe, kun for at få et dusin forskellige svar fra et dusin forskellige (for det meste upålidelige) kilder.
Så du tager hen til lægen for at få den rigtige diagnose. Men måske bliver du nervøs og nøjes med et svar, der slet ikke var i nærheden af det, du havde håbet på.
Hvis det her lyder alt for bekendt, så fortvivl ikke.
Vi har styr på det.
I samarbejde med vores gynækolog-ekspert, dr. Sherry, har vi samlet en liste over ofte stillede (og nu besvarede) spørgsmål. Så tag en drink efter eget valg, og sæt dig godt til rette – for det her vil du helt sikkert gerne læse til ende.
Hvor ofte bør jeg foretage en selvundersøgelse af brysterne?
Du bør begynde at lære dine bryster at kende allerede i teenageårene.
Ved at udføre selvundersøgelser af brysterne fra en tidlig alder får du ikke blot viden, men vil måske også opleve, at det bliver lettere for dig at holde fast i en månedlig rutine.
Nu vi taler om hver måned, bør du afsætte et minut til at undersøge dine bryster hver måned i ugen efter din menstruation. Det er nemlig på dette tidspunkt, at østrogenets hormonelle påvirkning typisk er mindst mærkbar i dit brystvæv.
Hvordan foretager jeg en selvundersøgelse af brysterne?
Man kan sige, at du og dine bryster har haft et ret langvarigt forhold, så det er godt at vide, at DU er den vigtigste person, når det gælder om at opdage eventuelle forandringer. Især når det drejer sig om brysternes form, størrelse, hudforandringer eller udflåd fra brystvorterne.
Ud over disse mere åbenlyse forandringer bør du være opmærksom på eventuelle unormale knuder eller forhøjninger.
Sådan gør du:
- Stil dig foran spejlet med hænderne på hofterne, og se dig godt i spejlet. Kan du se noget, der er anderledes?
- Løft armene op over hovedet. Kan du mærke nogen forskel nu? Vær især opmærksom på brystvortenes form og farve.
- Tjek, om der kommer udflåd eller væske fra dine brystvorter.
- Undersøg for knuder. Læg dig på ryggen, og læg den ene hånd oven på det bryst, du undersøger. Brug fingerspidserne på den anden hånd til at mærke fast efter i brystvævet med cirkulære bevægelser. Forestil dig brystet som et plustegn (+), og mærk bevidst efter i hvert kvartal. Når du er færdig med at undersøge brysterne, skal du gå videre til armhulerne og gøre det samme.
- Sæt dig op (eller stå op) og undersøg dine bryster på samme måde som i trin 4, men fra denne nye stilling.
Pro-tip:Nogle gangekan det være lettere at opdage unormale forandringer, hvis du undersøger dine bryster under bruseren (når huden er våd og glat).
Hvordan foretager jeg en selvundersøgelse af brysterne, hvis jeg har brystimplantater?
Du kan roligt undersøge dine bryster på samme måde, som hvis du ikke havde implantater. Det kan være en god idé at bede din læge eller kirurg om at vise dig, hvor implantaternes kanter er, så du ikke forveksler dem med en unormal forandring – men det anbefales, at du opsøger din læge, hvis du mærker noget bekymrende.
Hvordan foretager jeg en selvundersøgelse af brysterne efter en mastektomi eller en brystoperation?
Du kan roligt fortsætte med at undersøge dig selv på samme måde som før operationen. Du vil måske bemærke, at arvævet kan føles hårdt og ujævnt, men når du først er blevet fortrolig med dette område, vil du kunne skelne mellem, om der er tale om arvæv eller nye forandringer i dit brystvæv.
Nu vi taler om bryster, hvilke forandringer kan jeg forvente, at de gennemgår under graviditeten?
Under graviditeten og amningen kan dine bryster blive ømme, hævede og større – og kan endda vokse med op til to eller tre størrelser. Når du er færdig med at amme, bør de vende tilbage til deres oprindelige størrelse.
Jeg har lige født. Hvornår kan jeg forvente, at min menstruation kommer tilbage?
Hvis du vælger ikke at amme, bør din menstruation vende tilbage cirka seks til otte uger efter fødslen.
Hvis du vælger at amme, vil dine hormoner forhindre ægløsning, så du får muligvis ikke menstruation i et par måneder efter fødslen.
Efterhånden som du begynder at introducere dit barn for andre fødevarer, vil mængden af amning, du giver, falde. Dette bør udløse ægløsning og genoptagelse af din menstruation.
Hvad kan vi ellers forvente i den periode efter fødslen?
Fra det øjeblik, hvor barnet kommer til verden, indtil din krop er kommet sig helt, befinder du dig i det, der undertiden kaldes det 4. trimester eller den postpartum-periode. Denne periode kan være yderst overvældende, både følelsesmæssigt og fysisk.
Selvom de første 6 uger kan være de mest udfordrende, kan denne periode strække sig gennem hele det første år – selvom hver enkelt person oplever varigheden og intensiteten af denne periode meget forskelligt.
På grund af hormonelle forstyrrelser kan op til 80 % af de nybagte mødre opleve »babyblues« i et par uger efter fødslen. I denne periode kan de føle sig deprimerede, ængstelige, nedtrykte og endda frustrerede. At græde uden grund, søvnløse nætter og en følelse af, at man ikke tænker klart, er alt sammen almindeligt, men det er midlertidigt og kan håndteres.
Imidlertid kan 10 til 15 % af de nybagte mødre opleve fødselsdepression. For disse kvinder er alle de førnævnte følelser mere intense og kan være så lammende, at de ikke længere er i stand til at klare deres daglige gøremål, herunder at tage sig af deres nyfødte barn.
Symptomer på fødselsdepression kan blandt andet omfatte:
- Alvorlige humørsvingninger
- Stærk irritabilitet og angst
- Panikanfald
- Overvældende sorg
- Ukontrollabel gråd
- Tab af appetit
- Søvnløshed
- Følelsen af ikke at være god nok som mor
- Tanker om at skade dig selv eller dit barn
- Selvmordstanker
Sørg for at bestille en tid hos din læge, hvis du føler dig deprimeret efter fødslen, især hvis symptomerne bliver værre med tiden.
Hvordan kan jeg se, om min livmoderhals sidder højt eller lavt?
Et godt redskab til at finde livmoderhalsen er din finger. Du skal mærke efter et sted, der føles som din hage (når du har menstruation) eller næsespidsen (når du ikke har menstruation).
I løbet af din cyklus kan du forvente små ændringer i livmoderhalsens placering. Under ægløsningen kan livmoderhalsen virke som om den sidder højere oppe i skeden sammenlignet med andre tidspunkter i måneden – f.eks. under menstruationen, hvor livmoderhalsen sidder mærkbart lavere.
Kvinder, der har født vaginalt, kan opleve, at livmoderhalsen synes at sidde lavere i skeden end tidligere. For hver yderligere fødsel kan livmoderhalsen fortsætte med at bevæge sig længere ned.
Kronisk hoste eller anstrengende fysisk aktivitet kan også medføre, at livmoderhalsen kommer til at ligge lavere nede i skeden.
Hvornår skal jeg begynde at få foretaget underlivsundersøgelser?
Du bør begynde at få foretaget regelmæssige underlivsundersøgelser, så snart du bliver seksuelt aktiv.
Du kan forvente, at disse undersøgelser bliver foretaget i forbindelse med din årlige helbredsundersøgelse, eller hvis du besøger din læge for at blive undersøgt for seksuelt overførte infektioner (STI’er) eller andre vaginale problemer, såsom kløe, hævelse eller en usædvanlig lugt.
Andre årsager til, at du måske får foretaget en underlivsundersøgelse, er uregelmæssig menstruation, smerter i underlivet, smerter ved samleje eller mistanke om endometriose, myomer eller cyster.
Hvad kan jeg forvente under min første underlivsundersøgelse?
Under din underlivsundersøgelse vil du ligge på et undersøgelsesbord, nøgen fra livet og ned, med fødderne i sølvfarvede benstøtter. Du vil få udleveret et papirhætteklæde, som du kan bruge til at dække den nederste del af din krop.
Pro-tip:Stigbøjlernekan være lidt kølige, så det kan være en god idé at beholde strømperne på.
Uanset hvor du befinder dig, er det ret almindeligt, at læger bruger den samme ikke-medicinske anvisning om, at du skal »skubbe dig ned« på legebordet. Det betyder, at du skal skubbe din bagdel ud til kanten af legebordet, så dine knæ er bøjet op mod loftet.
Din læge vil derefter sætte sig ned mellem dine ben og skubbe afdækningen lidt til side for at blotlægge din vulva og skede. Med sterile handsker på vil lægen undersøge, om der er synlige afvigelser.
Derefter vil din læge indføre et spekulum i din skede for at udføre livmoderhalskræftundersøgelsen. Under undersøgelsen indfører lægen et instrument, der kaldes en børste og en kost. Disse bruges til forsigtigt at udtage vævsprøver fra livmoderhalsen. Når prøven er udtaget, anbringes børsten og kosten i en steril beholder, så en patolog kan undersøge dem for eventuelle afvigelser.
Efter celleprøven vil din læge foretage en bimanuel undersøgelse. Her vil lægen føre pegefingeren og langfingeren, iført handsker, ind i skeden, mens den modsatte hånd placeres på din underlivsregion. Dette gøres for at undersøge, om der er unormale forandringer i livmoderen og æggestokkene.
Når dette er overstået, får du og din læge lejlighed til at drøfte resultaterne af undersøgelsen.
Testresultaterne foreligger normalt inden for et par uger, og medmindre der er noget, de gerne vil følge op på, behøver du ikke at gentage dette i et helt år.
Er der bestemte kosttilskud, jeg bør tage regelmæssigt?
I sidste ende er den bedste måde at få alle de nødvendige vitaminer, mineraler og antioxidanter på gennem en velafbalanceret (dvs. farverig) kost.
Desværre kan den typiske kost medføre mangler i dit daglige næringsbehov, hvilket betyder, at du går glip af vigtige næringsstoffer, som din krop har brug for for at forblive sund.
Det er her, kosttilskud kommer ind i billedet, men det burde være nok blot at tage et multivitaminpræparat for at sikre, at du får det, der eventuelt mangler i din kost.
Bør jeg tage yderligere kosttilskud, når jeg har menstruation?
Ikke nødvendigvis, men hvis du har meget kraftige menstruationer, kan det være en god idé at tage noget jern.
På hvilke andre måder kan min menstruation påvirke resten af min krop?
Ud over de velkendte symptomer som oppustethed, hævelser, væskeophobning, vægtøgning, akne, humørsvingninger, depression, angst og træthed kan nogle af jer også opleve mave-tarmproblemer. Disse mave-tarmproblemer kan antage mange former, såsom kvalme, diarré og forstoppelse – hvor diarré er det mest almindelige.
Andre kan opleve alt fra en skærpet lugtesans til hovedpine og nattesved.
Hvordan kan jeg vide, hvornår min første menstruation begynder?
Din første menstruation kan indtræde når som helst mellem 8 og 14 år, men oftest sker det omkring 11-12-års-alderen.
Inden din menstruation begynder, vil dine bryster begynde at udvikle sig. Derefter vil du måske bemærke hår under armene, på benene og omkring skeden, og du kan få lidt akne.
Omkring seks måneder før din menstruation begynder, kan du måske endda bemærke en stigning i mængden af klart udflåd.
Det er alt sammen tydelige tegn på, at din krop er i forandring, og at din menstruation måske snart er på vej.
Hvad med overgangsalderen? Hvordan kan jeg vide, hvornår den begynder?
Tegn på perimenopausen kan blandt andet være:
- Uregelmæssige, uforudsigelige eller kraftige menstruationer
- Nattesved
- Hedeture
- Humørsvingninger
- Depression
- Angst
- Tab af korttidshukommelsen
- Problemer med at fokusere
- Nedsat sexlyst
Disse forandringer kan begynde at indtræde i alderen mellem 40 og 50 år, og symptomerne kan vare i op til 10 år, inden overgangsalderen indtræffer – hvilket oftest sker omkring 51-års-alderen.
Puh...
Vi sagde jo, at der var masser af information på vej! Som altid anbefaler vi, at du kontakter din egen læge, hvis du oplever noget, der giver anledning til bekymring. Indtil da vil vi gerne takke dr. Sherry for at have besvaret nogle af de spørgsmål, vi oftest får stillet.
foto: Danil Nevsky, Stocksy United
