Hvad er menstruationscyklussen?

Du har fået at vide, at menstruation er et problem, ikke? Du har set reklamerne med den blå væske, de hvide yogabukser og løftet om, at du kan få styr på din menstruation. Diskret, selvfølgelig. For du har fået at vide, at menstruation er noget, man skal skamme sig over.

Kraftig menstruation? Let menstruation? Uregelmæssig menstruation? – Find ud af, hvad der sker med din menstruation, og hvorfor!

Menstruationscyklussen: Sådan fungerer den

Menarche er en vigtig milepæl i puberteten og markerer begyndelsen på menstruationen. Dette sker typisk i alderen 9 til 16 år. Under menstruationen, som typisk varer mellem 2 og 7 dage, afstødes livmoderslimhinden og passerer gennem livmoderhalsen til skeden og ud af kroppen som menstruationsblod.

Den samlede mængde blod, der udskilles under en gennemsnitlig menstruation, virker til at være langt større, end den faktisk er; det er normalt kun omkring 4 teskefulde. Men mængden ligger mellem 1 og 4 spiseskefulde. Blodet er normalt tykt og lyserødt, når blødningen er på sit kraftigste. Det er ikke usædvanligt at se blodpropper i denne periode. Den tykkeste og mest tyktflydende blødning opstår, når den mest næringsrige del af livmoderslimhinden bogstaveligt talt løsner sig fra livmodervæggen. Efterhånden som blødningen skrider frem, bliver blodet tyndere og får en mere brunlig farve.

Menstruationscyklussen begynder på den første dag i menstruationen og slutter på den første dag i den efterfølgende menstruation. Cyklussen varer i gennemsnit 28 dage, men kan variere fra 21 til 45 dage.

Follikulærfasen

Follikulærfasen er den første fase i cyklusen. Den varer ca. 10 til 14 dage. Livmoderslimhinden genopbygges som forberedelse til ægløsning, og hormoner stimulerer follikeludviklingen i denne fase. Faldet i østrogenniveauet udløser en stigning i det follikelstimulerende hormon (FSH), som fremmer væksten af en gruppe follikler i æggestokkene. Én follikel vil fortsætte med at udvikle sig til et modent æg. Hormoner får den modne follikel til at briste og frigive ægget til æggelederen. Dette er begyndelsen på ægløsningen, som markerer afslutningen på follikulærfasen.

Lutealfasen

Cyklussen går ind i lutealfasen, når der sker ægløsning fra en af æggestokkene. En stigning i luteiniserende hormon udløser ægløsningen. Østrogen- og progesteronniveauerne stiger også i løbet af lutealfasen, hvilket får endometriet (livmoderslimhinden) til at blive tykkere som forberedelse til et embryo (et befrugtet æg).

Hvis man bliver gravid, bevæger embryoet sig ind i livmoderen og sætter sig fast i livmoderslimhinden inden for de første par dage efter ægløsningen. Humant choriongonadotropin (HCG), der produceres af moderkagen, afbryder menstruationscyklussen ved konstant at stimulere den sprængte follikel (corpus luteum) til at producere østrogen og progesteron. De høje niveauer af østrogen og progesteron forhindrer livmoderslimhinden i at blive udstødt. Hvis der ikke sker befrugtning, falder niveauet af østrogen og progesteron, hvilket signalerer til livmoderen, at den skal begynde at udstøde livmoderslimhinden. Lutealfasen varer indtil begyndelsen af den næste menstruation.

Hormonelle konsekvenser

De svingende hormonniveauer i løbet af menstruationscyklussen medfører også en række andre fysiske forandringer. Der er stigninger og fald i kropstemperatur og udflåd, samt mavesmerter, der kan være forbundet med ægløsning eller menstruationens begyndelse. For nogle er disse symptomer ubetydelige. For andre kan de virkelig forstyrre de daglige aktiviteter. Uanset hvad kan det at forstå dine præmenstruelle symptomer og de naturlige svingninger i din menstruationscyklus hjælpe dig med at håndtere og tilpasse dig dine individuelle rytmer.