Menstruationsoplysning: Uddannelse og menstruation i Australien og New Zealand

Menstruationsoplysning: Uddannelse og menstruation i Australien og New Zealand

Hvis du har fulgt med i vores #PeriodPower-blogserie, har du måske bemærket, at vi har sat fokus på hvorfor menstruation har stor betydning i samfundet, ikke kun i udviklingslandene, men også lige her i vores egen baghave.

Fra piger, der går glip af skolegangen, til menstruationsskam i medierne– der er stadig lang vej igen, før vi opnår ligestilling i forbindelse med menstruation! Derfor sætter vi i år fuldt fokus på #PeriodPower.

Indtil nu har vi talt om, hvordan folk påvirkes af holdningerne til menstruation i forskellige samfundslag, herunder arbejdspladsen og  hjemløshed, samt hvad du kan gøre for at støtte #PeriodPower-bevægelsen. I dette blogindlæg vil vi diskutere, hvordan undervisning om menstruation påvirker vores forhold til menstruation, hvad vi lærte i skolen om menstruation, og hvordan det er at få menstruation her i skolen!

OPLYSNING OM MENSTRUATION OG VORES FORHOLD TIL VORES KROPPE

Hvornår fik du din første menstruation? Teenagere med livmoder får som regel deres første menstruation i alderen 10–15 år. Selvom nogle unge, der får menstruation, bliver informeret om, hvad de kan forvente før og under menstruationen, er der mange unge teenagere, der ikke bliver det.

Den chokerende sandhed er, at i nogle lande næsten halvdelen af de piger, der får deres første menstruation, ikke ved, hvad der sker med dem. 60 % føler sig bange, 58 % føler sig flove, og næsten halvdelen siger, at de ikke føler sig sikre nok til at fortælle nogen om det.

I en anden undersøgelse blev det konstateret, at 26 % af de unge , der fik deres menstruation for første gang, ikke vidste, hvad de skulle gøre.

Over halvdelen af befolkningen har menstruation, og alligevel oplever unge over hele landet deres første menstruation med skam og endda frygt. Det er ikke underligt, at vi stadig lever i en tid, hvor menstruation er et tabu, hvor halvdelen af os angiver, at vi føler skam i forbindelse med vores menstruation langt ind i voksenlivet!

Så hvad er egentlig sagen? Menstruation er en normal og sund del af livet for de fleste af os, og alligevel ser det ud til, at vi vokser op uden at vide ret meget om det.

OPLYSNING OM MENSTRUATION I AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND

Hvis du voksede op i 80’erne eller 90’erne, husker du sikkert de der mærkelige, pinlige animationsvideoer (på rigtige VHS-bånd, selvfølgelig), der gennemgik det grundlæggende om »den tid på måneden«… hvis du overhovedet fik nogen undervisning om menstruation. Men var det nok? Og er tingene blevet bedre?

Ifølge Uddannelsesministeriet i New Zealander menstruationsundervisning en del af den nationale læreplan og undervises ved hjælp af en bog ved navn »Positive Puberty« i 6.-8. klasse (11-13 år). I gymnasiet gennemgår eleverne emnet igen og kan endda få besøg af en repræsentant fra en organisation, der kommer til skolen for at tale om menstruation.

De fysiske forandringer i puberteten gennemgås i 5.-6. klasse i faget »Sundhed og idræt« som en del af den australske læreplan og igen i 7.-8. klasse i gymnasiet.

Selv hvis man får en vis uddannelse, kan der være store forskelle mellem skolerne og endda mellem lærerne på grund af ressourcerne og – for at vende tilbage til vores gamle fjende – skam og tabu. Undersøgelser i andre lande viser, at 76 % af de unge har udtalt, at de fandt den menstruationsundervisning, de modtog, akavet og pinlig.

Nogle skoler taler om genanvendelige menstruationsprodukter, men i mange undervisningstimer om menstruation nævnes kun engangsprodukter. Engangsprodukter er dyrere og skadelige for miljøet, og de bidrager desuden til menstruationstabuet ved at antyde, at menstruation skal skjules eller er uhygiejnisk.

Uden den rette oplysning ender de unge ikke blot med at føle frygt og skam, men de har også langt mindre chance for at genkende vigtige symptomer og få den nødvendige hjælp i forbindelse med menstruationssundhed. Hvis disse problemer ikke drøftes tilstrækkeligt og forbliver udiagnosticerede, kan de unge komme til at lide under alvorlige symptomer uden at få den rette hjælp og endda stå over for problemer med infertilitet.

Vidste du, at 1 ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder i Australien og New Zealand lider af endometriose? Nogle skoler i New Zealand inviterer foredragsholdere fra organisationer for at bidrage til at oplyse om menstruation og endometriose.

Man mener også, at en ordentlig undervisning i menstruationssundhed hænger sammen med højere selvværd, kropsbevidsthed og velinformerede beslutninger, når det gælder reproduktiv sundhed.

Hvordan det egentlig er at få menstruation i skolen

...vi har alle været der, og det er virkelig surt. Måske var det endda din første menstruation, og den overraskede dig fuldstændigt! At mangle adgang til ordentlige toiletfaciliteter og menstruationsprodukter og generelt bare føle sig virkelig flov over det hele (som om skolen ikke er hård nok i sig selv, når man er ung!).

27 % af pigerne i alderen 13–18 år er fraværende fra skolen på grund af generende menstruationssymptomer.

Menstruationsfattigdom har også en negativ indvirkning, idet 1 ud af 10 ikke har råd til menstruationsprodukter, og 50 % af de unge voksne går glip af hele skoledage på grund af dette.

HVAD KAN DU GØRE?

Hvis du leder efter mere information om kroppen og menstruationen, har vi masser af ressourcer og artikler på Lunette hjemmeside. Herunder Anatomi 101, alt det, du har brug for at vide om menstruation og endda et særligt afsnit for teenagere, der gerne vil bruge menstruationskopper.

Vi har også været med til at udvikle verdens første undervisningsmateriale til skoler som en del af Sustainable Period Project, hvor skoler kan bestille et ressourcepakke , der indeholder prøver på menstruationskopper, stofbind, menstruationsundertøj og biologisk nedbrydelige bind samt uddelingsmateriale, quizzer og præsentationer, som lærerne kan bruge i undervisningen. Sustainable Period Project blev lanceret i februar 2018 og vil inden 2020 sende 3.000 ressourcepakker ud til gymnasier i Australien og New Zealand.

Det vigtigste er dog ganske enkelt at tale mere om menstruation og at gøre det på den rigtige måde. Uanset om du er lærer, forælder eller bare sammen med dine venner.

Listen er uendelig – fortæl os i kommentarerne, hvilke ændringer du gerne vil se i undervisningen om menstruation! Hold samtalen i gang, og skab opmærksomhed ved at dele dette indlæg og bruge hashtagget #PeriodPower. Du kan også finde os på Facebook og  Instagram for mere snak om period power!

foto: med tilladelse fra Pinterest