»Er det ikke bare skønt, når din vagina begynder at opføre sig mærkeligt?” har bogstaveligt talt ingen nogensinde sagt. Som om menstruation ikke var nok, så har vi nu kløe, svien og de der »hvad er det for en lugt?«-øjeblikke.
Sandheden er, at vaginaen er et følsomt økosystem, der er afhængig af en næsten perfekt balance mellem bakterier (ja, bakterier – det er helt normalt) for at forblive sund. Når denne balance forstyrres, kan det blandt andet føre til bakteriel vaginose (BV) – en almindelig vaginal infektion, der kan være mild og kortvarig, men som kan føre til mere alvorlige komplikationer, hvis den ikke behandles. Så hvordan håndterer vi det? Ved at sætte os ind i sagen. Her er din praktiske guide til BV: hvad det er, hvordan du genkender det, og hvordan du behandler det som den, der bestemmer over din egen krop.
Hvad forårsager bakteriel vaginose?
BV skyldes en ubalance mellem de »gode« og »dårlige« bakterier i skeden. Normalt holder laktobacillerne (de gode bakterier) tingene under kontrol. Men når skadelige bakterier som Gardnerella vaginalis tager over, ændrer skedens pH-værdi sig – og så har man BV.
Selvom BV strengt taget ikke er en seksuelt overført infektion (STI), forekommer den oftere hos seksuelt aktive personer, især hos dem med nye eller flere partnere. Den kan også udløses af:
- Ubeskyttet sex;
- At dele sexlegetøj;
- Skylning;
- At ryge cigaretter.
Vigtigt: Bakteriel vaginose (BV) kan øge risikoen for at blive smittet med seksuelt overførte infektioner, herunder hiv. Så hvis du har mistanke om BV, skal du opsøge en læge og bruge beskyttelse, når du har sex. Og nej, du kan ikke få BV fra toiletsæder eller svømmehaller.
Symptomer på BV: Hvad skal man være opmærksom på?
Her kommer det vanskelige: Op til 75 % af de personer, der har bakteriel vaginose, har slet ingen symptomer. Men når der opstår symptomer, kan de blandt andet omfatte:
- Tyndt, hvidt eller gråt udflåd fra skeden;
- Stærk, fiskeagtig lugt (især efter sex);
- Kløe eller brændende fornemmelse i skeden;
- Smerter eller ubehag ved vandladning.
Disse symptomer kan også ligne tegn på seksuelt overførbare sygdomme, så lad være med at gætte – få dig testet. Regelmæssige livmoderhalskræftundersøgelser og screening for seksuelt overførbare sygdomme er afgørende for at beskytte din reproduktive sundhed.
Hvordan forebygger man bakteriel vaginose?
Selvom den nøjagtige årsag til en ubalance i tarmfloraen ikke er fuldt ud forstået, kan du mindske risikoen ved at indføre et par gode vaner:
- Undgå at ryge – det forstyrrer østrogenniveauet og øger risikoen for bakteriel vaginose;
- Undgå skylning – din skede er selvrensende, og skylning forstyrrer din pH-værdi;
- Brug kondomer – især med nye eller flere partnere;
- Rengør sexlegetøj – hver gang – med mild sæbe eller et rengøringsmiddel, der er egnet til sexlegetøj;
- Bliv testet regelmæssigt – hver sjette måned, hvis du er seksuelt aktiv med flere partnere.
Behandlingsmuligheder for BV
Hvis du tror, du har bakteriel vaginose (BV), skal du ikke stille din egen diagnose. BV har de samme symptomer som seksuelt overførte infektioner, og en fejldiagnose kan føre til komplikationer. En sundhedsperson vil normalt ordinere antibiotika, såsom metronidazol eller clindamycin.
Proff-tip: Selv om symptomerne forsvinder midt i behandlingen, skal du tage hele antibiotikakuren færdig for at forhindre, at sygdommen vender tilbage.
Hvad sker der, hvis man ikke behandler bakteriel vaginose?
BV kan nogle gange forsvinde af sig selv, men hvis man ignorerer det, kan det føre til:
- Øget risiko for hiv og andre seksuelt overførte infektioner;
- Inflammatorisk sygdom i bækkenet (PID);
- For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt, hvis du er gravid.
Så vent ikke. Din vagina fortjener bedre end »måske går det over«.
BV er almindeligt, kan behandles og er ikke noget at skamme sig over. At tage aktivt hånd om din vaginale sundhed giver dig styrke. Hvis noget føles forkert, så stol på din intuition og tal med en læge. Din krop er fantastisk, og det er op til dig at sørge for, at den forbliver sådan.
Denne artikel er udelukkende beregnet til uddannelses- og informationsformål. Den udgør ikke lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du oplever symptomer på bakteriel vaginose eller er bekymret for din vaginale sundhed, bør du konsultere en kvalificeret sundhedsperson. Hver enkelt krop er unik, og professionel vejledning er afgørende for en korrekt pleje.
foto: med tilladelse fra Pinterest
