Grundlæggende viden om vaginaens anatomi

Hvornår har du sidst kigget på din vagina? Altså, virkelig kigget på den? Hvis du er som de fleste, er der stor sandsynlighed for, at dit svar er: »Ikke for nylig« – eller »aldrig«.

Hvis du vidste mere om din krop og havde bedre og mere troværdige oplysninger om menstruationsprodukter, ville du måske kunne træffe mere velovervejede valg. Ikke sandt?

Helt ærligt, så kan det føles lidt underligt at se på sig selv, når man sidder på hug foran et spejl. Men det er kun, fordi mange af os har lært, at vores vulvaer (bemærk: vulvaen er den ydre del af de kvindelige kønsorganer, mens skeden er den indre kanal) er »intime« områder.

Det er sandt i den forstand, at du har fuld kontrol over, hvem eller hvad du lader komme dernede. Men det er din krop, og at vide, hvordan din anatomi ser ud – og hvordan den skal se ud – er en vigtig del af at bevare kontrollen over din reproduktive sundhed.

Hvordan ser en normal vulva ud?

Undersøgelser har vist, at 50 % af kvinderne bekymrer sig om, hvorvidt deres vulva ser »normal« ud, 20 % af kvinderne ved ikke, hvordan den skal se ud, men hver syvende kvinde har overvejet at få foretaget plastikkirurgi på den.

Og det er ikke så mærkeligt — den kvindelige anatomi bliver kun kort berørt i seksualundervisningen og nævnes sjældent igen, når man er færdig med skolen. For nogle mennesker er porno den eneste kilde til information om, hvordan vulvaer ser ud, hvilket kan give et meget forvrænget billede af, hvad der er normalt.

Sandheden er, at vulvaer (og vaginaer) findes i mange forskellige former, størrelser og farver, og at hver enkelt er unik. Nogle har skamlæber, der hænger ned, andre har klitoriser, der knap nok kan ses (men som stadig kan give intens nydelse), og andre igen har en blanding af brun og lyserød hud… du forstår nok. En normal vulva er en sund vulva – ikke en, der ser ud på en bestemt måde.

Du er velkommen til at tage et spejl, mens du læser dette

Hos Lunette mener vi, at alle bør tage sig tid til at lære sig selv og sin krop bedre at kende. En dybere forståelse af, hvordan de to hænger sammen, vil føre til et mere fyldestgørende og berigende liv. At se nærmere på din vulva, mens du lærer om alle dens forskellige dele, kan hjælpe dig med at blive mere fortrolig med din anatomi – og der er meget at lære.

Ekstern anatomi

Som betegnelsen antyder, omfatter den ydre kvindelige anatomi de kønsorganer, der befinder sig uden for kroppen. Samlet betegnes dette område som vulva. Vulvaen omfatter de ydre og indre skamlæber (labia majora og labia minora), klitoris samt åbningerne til urinrøret og skeden – altså det hele. Hele dette område kaldes ofte fejlagtigt for skeden – det, man kan se udefra, er blot skedeåbningen. Du vil lære mere om skeden senere i afsnittet om den indre anatomi.

Mons (eller Mons Pubis)

Mons pubis, også kaldet mons veneris, er den let forhøjede del over skambenet. Dens funktion er at aflaste og beskytte knoglen under samleje. Efter puberteten dækkes dette område af kønsbehåring.

Labia majora (de ydre skamlæber)

De store skamlæber, også kendt som de ydre skamlæber, er de ydre hudfolder, der omgiver skedeåbningen og fungerer som et beskyttende lag. Selvom de ofte er større end de små skamlæber, er det ikke ualmindeligt, at de indre skamlæber er lige så store, hvis ikke større, end de ydre skamlæber. De store skamlæber kan variere i farve. De kan for eksempel være lyserøde, rødbrune eller rødbrune. De kan også variere i længde fra korte til lange og kan se glatte eller rynkede ud. Så bare rolig, din vulva er ikke mærkelig.

Labia minora (indre skamlæber)

De små skamlæber, også kendt som de indre skamlæber, er de tynde hudfolder inden for de store skamlæber. De indre skamlæber dækker åbningerne til skeden og urinrøret. Dette område inden for de små skamlæber kaldes forvægten. De indre skamlæber er de ultimative multitaskere. Fra at beskytte forvægten mod bakterier til at rumme nerveender, der forstærker den seksuelle nydelse, er der ingen tvivl om, at de små skamlæber er helt fantastiske.

De indre skamlæber ser, ligesom alle andre dele af vulvaen, forskellige ud fra person til person. Nogle har indre skamlæber, der hænger ned forbi de ydre skamlæber, mens andre har skamlæber, der er så små, at man næsten ikke kan se dem. Man kan endda have indre skamlæber, der ser forskellige ud på hver side — det er helt normalt!

Klitoris + glans

Lige under skambenet smelter de indre skamlæber sammen og danner klitorishuden. Denne hud er forbundet med klitorishovedet, som er selve spidsen af klitoris (den del, du kan se uden på kroppen). Klitorishuden beskytter din meget følsomme klitoris (tænk: over 8.000 nerveender!).

Mange tror, at klitoris’ spids er det eneste, der er at se, men sådan er det ikke. Faktisk er din klitoris næsten lige så stor som en penis, men den strækker sig ind i kroppen og danner en V-form, der kaldes crura. Hver side af crura er ca. 3 inches lang og består af erektilt væv, der spiller en vigtig rolle for seksuel nydelse og orgasme. Din klitoris er den eneste del af din krop, der udelukkende er skabt til din seksuelle nydelse.

Ret fantastisk, ikke?

Urethralåbningen

Urinrøret er en kanal, der er forbundet med blæren, og gennem hvilken urinen ledes ud af kroppen. Urinrørets åbning befinder sig lige under klitoris.

Vaginalåbningen

Når folk siger »vagina«, mener de ofte deres »vulva«, som er den kvindelige anatomi, vi taler om her. Ordet »vagina« henviser egentlig til den indre kanal (hvor peniser eller sexlegetøj føres ind, og babyer kommer ud). Under urinrørsåbningen ligger skedeåbningen, hvor man indfører ting som f.eks. en menstruationskop. Skedeåbningen udvider sig og trækker sig sammen, men på trods af hvad nogle mennesker siger, forbliver den ikke udspilet.

Vulva

Vulva, som ofte kaldes vagina, er den egentlige betegnelse for det område, hvor urinrørsåbningen, skedeåbningen, skamlæberne (de store og små) og klitoris befinder sig.

Dæmning

Perineum, også kendt som mellemkødet, er området mellem vulvaen og anus. Denne del af kroppen har mange nerveender og kan føles behageligt, når den stimuleres, og fungerer som en forbindelse.

Anus

Anus er den åbning, hvorigennem afføringen forlader kroppen via tarmene. Efter puberteten bliver dette område ofte dækket af kønsbehåring. 

Indre anatomi

Den indre anatomi omfatter alle de dele, man ikke kan se, og hvor den reproduktive magi finder sted. Uanset om der er en baby på vej eller ej, har de hormonelle funktioner, der er forbundet med din indre anatomi, indflydelse på din hverdag.

Vagina

Skeden er den muskuløse kanal, der forbinder de ydre kønsorganer med livmoderhalsen. Den er cirka 2 til 4 inches lang og kan blive dobbelt så lang, når man bliver ophidset. (HVA’?!). Skedens vægge kan beskrives som lag af rynker eller folder af muskelvæv. Menstruationsblodet strømmer fra livmoderen gennem livmoderhalsen og ud af kroppen via skeden. Der dannes slim for at holde skeden fugtig, så den smøres ved samleje, kan opfange sæd med henblik på befrugtning og renses. Mængden af slim, der dannes i løbet af en cyklus, kan variere. Typisk øges mængden omkring to uger før menstruationen, hvilket kan være lidt foruroligende, indtil man indser, at det er en helt naturlig forekomst, der hjælper med at opretholde skedens sundhed. Husk blot, at udflådets mængde, farve og konsistens vil variere fra person til person og gennem de forskellige faser af menstruationscyklussen.

Jomfruhinden

Jomfruhinden, der også kaldes den vaginale krone, sidder lige inden for skedeåbningen. Det er en tynd vævsmembran, der delvist dækker skedeåbningen og som med tiden har tendens til at blive slidt væk på grund af hormoner, naturlig udflåd og vaginalt samleje. Men fraværet af jomfruhinden er ikke et tegn på, at man har mistet sin jomfruelighed, da den ofte kan briste under mange ikke-seksuelle aktiviteter, såsom sport. Faktisk er der nogle mennesker, der slet ikke har en.

Skambenet

Skambenet er det led, hvor de to halvdele af bækkenet mødes. Du kan finde det bag din skedeåbning. Det er utroligt vigtigt at kunne mærke skambenets kurve inde i skeden for at kunne placere menstruationskoppen korrekt, da den skal sidde lige bag skambenet.

G-punktet

Grafenberg-punktet, bedre kendt som G-punktet, er placeret på skedenes forvæg (mod maven) lige bag skambenet og føles lidt svampet. Det kan være svært at finde, hvis dine fingre ikke kan nå dertil, men husk, at det kan være svært at lokalisere præcist. For mange er det dog et erotisk område, der kan bidrage væsentligt til deres seksuelle ophidselse.

Livmoderhalsen

Livmoderhalsen er en smal, halslignende passage, der dannes i den nedre ende af livmoderen. Livmoderhalsens placering kan variere fra person til person og ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen. Hvis du leder efter den med fingeren, vil du opleve, at den føles lidt som spidsen af din næse. Livmoderhalsen er det sted, hvor menstruationsblodet forlader livmoderen, så det kan passere gennem skeden. Sæd passerer også gennem livmoderhalsen for at komme ind i livmoderen. Under graviditeten udvider livmoderhalsen sig, så barnet kan passere igennem under en vaginal fødsel. Men bare rolig, medmindre du er i færd med at føde et barn, er det kun menstruationsblod eller sæd, der kan passere gennem din livmoderhals. 

Kønsorganer

Kvindens reproduktive system har to funktioner: Den første er at danne ægceller, og den anden er at beskytte og nære afkommet indtil fødslen.

Livmoder

Livmoderen er en muskuløs, pæreformet struktur, hvor fosteret udvikler sig under graviditeten. Hvis et æg kommer ind i livmoderen og ikke befrugtes af sædceller, vil livmoderens indre slimhinde løsne sig og udskilles fra kroppen. Dette kaldes menstruation.

Æggelederne

Æggelederne strækker sig fra hver sin side af livmoderen og udgør den vej, som et frigivet æg skal følge for at nå frem til livmoderen under ægløsningen. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, udstødes det sammen med livmoderslimhinden under menstruationen.

Æggestokke

Æggestokkene er klumpede og omtrent på størrelse med en drue. De sidder på hver sin side af livmoderen, hvor de producerer og opbevarer dine æg.

Bækkenbunden

Bækkenbunden, også kaldet bækkenmembranen, kan beskrives som et bånd af muskler og bindevæv, der strækker sig over bækkenåbningen. Bækkenbunden, der ligger under bækkenet, støtter ikke blot livmoderen og skeden, men også blæren, tarmene og endetarmen – og sørger dermed for at holde dem på plads og sikre, at de fungerer korrekt. Det er netop disse muskler, der spiller en afgørende rolle, når du skal indsætte og fjerne din menstruationskop.